Børnemiljøvudering.Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Sådan står der i den nye dagtilbudslov under formål.
Børnemiljø er en central del af den nye dagtilbudslov. Der er lavet afsnit for hhv. dagtilbud for børn indtil skolealderen og for børn i skolealderen.
Hvert dagtilbud skal udarbejde en skriftligt børnemiljøvudering. Denne skal indeholde dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Endvidere skal den beskrive eventuelle børnemiljø problemer og en handleplan.
En børnemiljøvudering er med til at skabe overblik og fokus på børnemiljøet ud fra børneperspektivet.
Dagtilbuddet kan med denne vurdering af børnemiljøet bruge det som redskab til videreudvikling af børnemiljøet.
Det er vedtaget ved lov at de børn der har alderen og modenheden til det, skal inddrages i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen.
Børneinterview.
Den form for interview vi vil benytte os af, vil være i form af samtale med børn. Vi vil igennem leg og aktiviteter tale med børnene og kredse os ind på emnet natur og hvilke fornemmelser børnene har af deres institution, herunder de voksne, fysiske og psykiske rammer, plads til udfoldelser aktiviteter m.m.
Interview med børn er ikke kun at stille spørgsmål og derefter få svar. Vigtigheden består i at man skaber en kontakt, altså en relation med barnet, så samværet og samtalen bliver betydningsfuld. Dette er nødvendigt for at få barnet til at samarbejde, og derved få et godt interview.
I forhold til barnets følelser, er det som interviewer, vigtigt at respekter barnet. Barnet skal allerede ved det første møde føle sig betydningsfuld i forhold til at være valgt til denne samtale. Barnet skal derfor vide hvad interviewet handler om, og hvorfor.
Gennem interviewet har koncentration og interesse stor betydning, for at bevare den gensidige kontakt man har skabt fra starten. For at få en bedre forståelse for interviewet, vil iagttagelser af barnets kropssprog, mimik osv. være af stor betydning.
I for hold til spørgeteknik til børn, (målgruppen er 4-6 år)vil brede spørgsmål give barnet større mulighed for at komme med et kvalificeret svar. Er bredt spørgsmål vil give barnet flere muligheder, for at komme frem til kernen, og styre samtalen.
Dokumentation:
Dokumentation af det enkelte barns børnemiljø er subjektiv, fordi der er tale om, at en voksen udvælger noget. Det er en voksen der skriver en fortælling, laver en observation, tager fotos mm. Der er med andre ord tale om en række personligt forankrede valg, som uvægerligt farver dokumentationen. Dokumentationen bør derfor gøres til genstand for nogle fælles analyser og vurderinger i gruppen. Derved kan den enkeltes subjektive billeder og opfattelser udfordres og kvalificeres.
Dokumentationen bør indebære, at man forholder sig til børnenes integritet. Det vil sige, at man overvejer, hvordan man undgår at overskride børnenes grænser, deres blufærdighed og deres ret til privatliv.
Observation/IagttagelseOrdet observation kommer fra latin og betyder iagttagelse eller undersøgelse. Observation handler om at se praksis og skrive det ned, man ser, så nøjagtigt som muligt. I selve nedskrivningsfasen tolker man ikke, man registrerer det, der sker. Man kan måske ikke tale om objektivitet, men det er vigtigt at skelne mellem subjektive vurderinger og objektive hændelser.
FotoDet er vigtigt at være bevidst om, hvad fotoet kan og ikke kan. Fotos, video og lignende visuel formidling forbindes ofte med en forestilling om, at disse redskaber gengiver situationen, sådan som den var derude. Med denne opfattelse fungerer fotografiapparatet som et vindue, der indfanger virkeligheden objektivt. Problemet med denne opfattelse er, at ”vinduet” aldrig er fuldstændigt gennemsigtigt. Det, man ser gennem vinduet, er ikke ’’bare” det, der er. Det er et ”valgt” udsnit. Vinduet er farvet eller påvirket af den, der ser igennem det, og det betyder, at det er mig og mit billede af virkeligheden, der gengives. Fotos åbner mulighed for at fastholde et udsnit af ”min” virkelighed, som man bagefter kan genopleve, diskutere eller evaluere.
VideoDet særlige ved at anvende videooptagelser er mediernes evne til at registrere meget mere, end hvad en observation f.eks. kan. Det giver en mulighed for at optage en hændelse, en aktivitet, et samspil i en sammenhæng over længere tid, og i den efterfølgende analyse- og tolkningsproces er det muligt at spille optagelsen igen og igen.
Videooptagelser leverer generelt også fyldigere data end båndoptager, dels fordi den indfanger flere momenter, idet man f.eks. kan fokusere på ansigtsudtryk og mimik, dels fordi videooptagelsen taler til flere sanser samtidigt, idet det er mulig at se og lytte samtidigt.t specifikt spørgsmål, vil formindske denne styring. En overvejelse er også direkte eller indirekte spørgsmål, hvor barnet forklare noget i forhold til at fortælle eller beskrive noget.
FeltarbejdeKirsten Hastrup skriver i sin bog ”Feltarbejde”: ”der ligger i selve begrebet feltarbejde en implicit anerkendelse af kontekstens afgørende betydning for forståelsen af det levende liv. Skal etnografen derfor lære dette liv at kende, må han eller hun forlade sin egen verden og for en stund tage plads i det fremmede rum, lade sig indskrive i det anderledes.
I feltarbejdet går man ind i et andet verdensbillede, men man skal ikke overtage det som sit eget. Dette verdensbillede er måske et helt andet perspektiv og man skal derfor prøve og forstå, føle og sanse.
Målet er ikke at opnå indforståelse, men i stedet at opnå det man kalder for refleksion forståelse. Når man arbejder med feltarbejdet betyder der at man er i feltet. Altså at man er fysisk tilstede, der hvor man skal indsamle data i f.eks. i en institution. Man kan både bruge kvalitative og kvantitative metoder i feltarbejdet.
Børns udviklingUdvikling 3-4 år:
Armene svinger med, når barnet går
Den 3 årige kan løbe, klatre, gå på trapper og hoppe
Holder nu på ske og gaffel med fingerspidserne i stedet for hele hånden.
Kan gribe en stor bold med hænderne.
Barnet bruger mange forskellige ord, som bøjes rigtigt.
Jeg, mig og du anvendes rigtigt.
Under legen høres lange enetaler. Barnet sætter ord på sine tanker.
Bruger sproget i samvær med børn og voksne – fortæller og lytter.
Man kan lave små aftaler med den 3-4 årige. Barnet kan vente på sin tur i legen.
Leger gerne med andre. Legen ofte præget af fantasi.
Forstår, hvad mængder 1-2 og 3 er. Kan vise det med fingrene.
3 til 4-årige, deres bevægelse og sprog hænger sammen. Deres udvikling og oplevelser danner grundlag for den sproglige udvikling. Grundlaget for at kunne udvikle sig ligger i barnet selv. De voksne opgave er at støtte og barnet og give det mulighed for at opleve og erfare. De har stadig brug for kropskontakt, nogle børn gør ikke selv krav på det, men giv dem det alligevel. Barnet skal have lov til at prøve sig frem m.h.t nye færdigheder. De har forsat svært ved at koncentrer sig om 2 ting ad gangen. f.eks kan de ikke klæde sig på og samtidig fortælle noget. Obs på at barnets følelse af selvværd vokser ved, at det kan klare ting på egen hånd. Man skal være obs på at det er de voksnes egen tid/tålmodighed, der afgørende for om barnet må selv eller bliver hjulpet. Det er vigtigt at barnet lærer sin krop at kende og får sat benævnelse på.
Leg
Barnets leg er lystbetonet og skaber mening for barnet. Det udvikler sig, fantasien blomstrer, det afprøver og bearbejder oplevelser fra den voksnes verden – det er vigtigt at man respekterer barnets leg. Den voksne bestemmer de ydre rammer, jo bredere des flere legemuligheder. De vil gerne lege der hvor andre i familien opholder sig. Med hensyn til legetøj er det vigtigt at barnet får lov til at vælge selv, ofte vil de hellere bruge alm. Gryder i stedet for legetøjsgryder. Hvis den voksne skal lege med er det vigtigt at være afventende, nyde det og slappe af – den voksne må ikke styre kun hjælpe. Man skal være opmærksom på, at barnet skal have ro til at bearbejde oplevelserne, lade dem bundfælde sig og bruge dem i legen – det er derfor vigtigt at der er en vekselvirkning mellem beskæftigelse og tid til selv at finde på noget at lege med. Børnenes forhold til legekammeraterne er ligeværdige kropsligt, udviklingsmæssigt som sprogligt. Barnet lærer noget andet i samvær med børn end med voksne, deres relationer til hinanden har et andet indhold og nogle andre værdier end deres relation til voksne.
Udeleg
Barnet kan lide at bruge kroppen til store bevægelser, søger aktivt nye udfordringer, udvikler sig motorisk.
Samtale
Man skal opmuntre barnet til at få en god snak i gang, giv det tid til at svare. Spørg om noget bestemt som du ved barnet har oplevet. Lav enkle spørgsmål, lyt til indholdet og hvad barnet fortæller og ret det ikke undervejs. Det tænker hurtigere end det kan udtrykke sig med ord. Se på barnet, vis at du lytter, og giv det tid til at udtrykke sig.
Modellere, tegne, male, klippe og klistre:
De vil meget gerne bruge deres hænder. Når det ælter og former så øver det sig samtidig med hænderne i finere og finere bevægelser. De tegner typisk runde former og bruger meget papir. De kan lære at tælle, men forstår ikke mængder, det kan man øve med dem ved at de skal vise antallet med fingrene. De forstår nu, senere og bagefter, men ved ikke hvad en time er.
Udvikling 4-5 årBarnet kan nu løbe rigtigt og hoppe fremad med samlede fødder.
Griber en lille bold med begge hænder og kaster med overhåndskast.
Holder ved blyanten med tommel- og pegefinger (pincetgreb). Klipper med en saks.
Kender mindst 4 farver og kan tegne en mand (hoved med to ben).
Barnets udtale og måde at danne sætninger på ligner de voksnes.
Kan fortælle om tidligere oplevelser, lytte og spørger meget hvorfor og hvordan.
4–års barnet er fuld af liv, aktivitet, fantasi og overdrivelse.
Kan klæde sig selv på og knappe store knapper.
Er ved at være udpræget højre- eller venstrehåndet.
Kontakten til jævnaldrende udbygges. Der laves regler i legen, som kun følges delvis.
Det er meget vigtigt, at barnet føler sig værdsat og elsket. Barnet har godt af at have små pligter, det giver barnet en følelse af at være nyttig og en positiv oplevelse af sig selv. Husk også at fortælle barnet at du holder af det, også nu hvor det er blevet større. De har behov for at bruge deres krop: hoppe, springe, klatre, gynge og balancere. Det udvikler kroppen og fremmer balanceevnen og smidigheden. På den sædvanlige legeplads kender barnet nu sine begrænsninger. Et nyt sted skal der passes bedre på.
LegDet udnytter nu sine kreative evner, sin nysgerrighed og fantasi. Det har en naturlig trang til at udforske og afprøve som udnyttes igennem legen. Undgå at overvåge barnet konstant. Giv det tid til at lege på egne betingelser. At lege sammen og opleve et fællesskab med andre børn udvikler barnet ved at det skal kunne fungere i et samspil og lægge planer med andre børn. Det giver nye ideer og muligheder. Børnene leger sammen nu og laver regler som følges delvist. De snakker højlydt mens de leger – undgå at gribe forstyrrende ind medmindre børnene har brug for den voksnes støtte til at hjælpe med konflikter eller drillerier. Børnene leger typisk far, mor og børn eller buschauffør. De samler brugbare ting omkring sig til at bygge legen op. Puslespil må ikke være for svære, børnene vælger selv et der er sværere når de er klar til det, enkelte skal dog hjælpes til det. Ofte kræver barnet spil med konkurrence situationer på trods af at det har svært ved at tabe og følge reglerne i vanskelige situationer. Det vil være en god ide, at aftale spillereglerne inde et spil begyndes og sørg for at alle følger dem. Børn er meget optaget af små dyr: regnorme, snegle, myrer, mariehøns. Benyt lejligheden til at fortælle børnene om naturen og hvordan de skal behandle dyrene. Tegningerne er abstrakte og ofte har barnet ikke noget mål med sin tegning når det begynder, det kan også skifte mening undervejs hvis tegningen ligner noget andet. Anerkend tegningen og lad være med at begynde at tolke på den – lad barnet selv forklare. Den 4 årige sidder sjældent stille på stolen i mere end 15 min ad gangen og de indtager skiftende stillinger undervejs, det er kroppens naturlige behov for bevægelse som kommer til udtryk der. Mange 4- årige samler og gemmer ting, selvom det er kasserede ting er de værdifulde for dem – kast dem ikke væk uden at spørge først. Hjælp dem hellere med at finde en beholder eller skuffe at opbevare dem i.
Udvikling 5-6 år
Barnet kan nu løbe gadedrenge løb, stå på et ben og hinke.
Kan lære at køre på 2 hjulet cykel.
Smører selv sin mad.
Griber stor bold igen, når den kastes op imod muren. Kan studse bolden flere gange.
Fløjter
Pudser selv næse. Tørrer sig efter toiletbesøg.
Barnet taler rent. Sætningsopbygningen er korrekt med endelser og bøjninger.
Er optaget af hvordan tingene hænger sammen, f.eks at et æg kan blive til en kylling.
Den 5 årige er mere præget af fantasi, mere snusfornuftig.
Kan lukke en to delt lynlås og binde knuder – senere sløjfer.
Hen imod 6 års alderen ses voksengreb på blyanten, underarmen hviler i bordet.
Viden og sammenhængNogle børn er aktive og søger selv konstant nye udfordringer, andre skal hjælpes lidt, tag små skridt ad gangen. At turde bruge sin krop giver mere sikkerhed i hverdagen. 6 års krise – barnet gennemgår en hurtig vækstperiode – arme og ben vokser meget. Det skal finde balancen i en ny krop, det kan medføre en rastløs adfærd hvor barnet ofte virker urolig og i konstant bevægelse. Ting barnet før kunne kan nu volde besvær og det kan skabe usikkerhed og aggression som kræver ekstra forståelse og tålmodighed fra de voksne.
Æstetik.
Begrebet æstetik udspringer af et gammelt græsk ord: Aistehesis. Det betyder: Umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler altså ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkninger af alle vore sanser, såsom at se, lugte, føle, høre og smage. Der er æstetik – eller æstetiske oplevelser – i alt omkring os, og det har stor indflydelse på hvordan vi trives og på hvordan vi har det med os selv og med hinanden.
Æstetik er derfor et vigtigt begreb der skal arbejdes med i dagtilbud, for at børnene får et godt børnemiljø. Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig og lære. Det er derfor vigtigt at de fysiske og psykiske rammer for børnene er gode dagtilbuddet.
Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan udformning, indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan have indflydelse på børns oplevelser og handlinger.
